Det var en Halloweenaften i børnenes tegn på Brønshøj Torv

 

hahho9

Man siger, at Halloween gennem de seneste år har overhalet vores gode gamle fastelavn med flere længder, og skal man tro på det ud fra vores lokale handelsforening HBH’s store arrangement fredag aften på Brønshøj Torv, så er man tilbøjelig til at give den påstand ret. For det blev en succes med pænt mange mennesker, da der for alvor skulle være gys for alle pengene på og omkring Brønshøj Torv.

Fotoreportage for 2700-netavisen: Christian Christensen

Det holdt heldigvis tørvejr, så selvom det godt kunne være lidt koldt, glemte man næsten alt om det, fordi alle deltagende havde gjort et flot stykke arbejde for at gøre dette arrangement til en stor lokal succes. Og børnene havde en kanon aften.

hahho6

Der blev “hygget i uhygge”, og alle var med på løjerne, der allerede begyndte fra kl. 16 om eftermiddagen. Flere snuppede aftensmaden på torvet, idet “Den lille gode slagter” havde sat grillen op med flere lækkerier, og det var også muligt at få stillet tørsten.

hahho5

Men hver og en som var med i det festlige arrangement skal have et klap på skulderen. Der manglede ikke noget, heller ikke musik, og så var der også mulighed for at sætte sig og få en kop kaffe og kage, som Brønshøj Kirkes Pigekor havde sørget for.

hahho4

Endelig må vi ikke glemme de mange græskar, som der var virkelig gang i. De Grønne Pigespejdere fra Bellahøj var i fuld sving det meste af tiden, og der blev skåret “ansigter” til den store guldmedalje. Også ansigtsmalingen var en succes, ligesom de uhyggelige ture bag museet havde stor interesse.

hahho2                 hahho8

hahho3                 hahho13

hahho11                 hahho12

Og de som ikke var på torvet, kunne opleve både en børnegudstjeneste i Brønshøj Kirke samt en tur op i det gamle kirketårn.

Bravo Brønshøj for en vellykket Halloweenaften !