Efter marathonproces kan Husum nu begynde at tænke på et nyt klubhus

Der er i sandhed grøde i Husum Boldklub for tiden. I Serie 1 er førsteholdet fortsat ubesejret og ligger på oprykningsplads, og i sidste uge fik de blå/hvide så hentet endnu en sejr hjem, da man modtog den sidste bevilling fra fredningsnævnet i forbindelse med nedrivning af det gamle klubhus – og opførelsen af et helt nyt ! 
                                               Jesper ny 4
 
             Johnny Nielsen – det har været en lang og besværlig vej, men nu ser det ud til, der sker noget
 
– Det har været en meget lang lang proces, hvor vi har skulle hente tilladelse fra kommunen til at rive vores klubhus ned, og så en anden tilladelse til at opføre et nyt klubhus, og gudhjælpende mig om vi så ikke lige røg ind i en fredningssag, da grunden klubhuset ligger på en fredet grund, fortæller en glad formand Johnny Nielsen til 2700-netavisen. –  Det har det gjort siden 1934, hvor man altså også havde fredet denne grund. Så det var lige igennem hele møllen og møder med kommunen og så videre, men nu lykkedes det så at få den godkendelse osse, selvom det tærer på kræfterne, da vi trods kun er frivillige og skal passe en masse ved siden af.
– Næste projekt er så møder med DBU og deres foundraiser ekspert, og så må vi se, hvem der ellers kan hjælpe med at få skaffet penge og være med til at investere i et nyt klubhus, slutter formanden.