Fix har fået en start i Serie 1 med masser af mål

                                     fix

FODBOLD: Fix har fået en yderst blandet start på sæsonen 2016/17 i den københavnske Serie 1. Først en sikker sejr på 5-2 over Vigerslev, så en dundrende lussing på 5-0 til HB på Fælleden og så en fortjent sejr på 5-3 over PI Fodbold på hjemmebanen i Pilesvinget lørdag eftermiddag. Det positive ligger i, at de rød/hvide rejste sig flot efter HB-kampen og er blandt de øverste i rækken. Vi skal lige tilføje, at netop HB har fået en forrygende start på turneringen og indtager en af de øverste pladser i Serie 1. Næste modstander for Fix er på lørdag den 3. september kl. 13 mod Dragør på udebane. Her har amagerkanerne vundet en, spillet en uafgjort og tabt en i de første tre kampe. Men det plejer altid at være svært i Dragør, så opgaven er ikke nem.