Fix tabte til Østerbro i de sidste ti minutter af lørdagens kamp

                                                  nyfix1                                                  

FODBOLD: Med to mål indenfor to minutter i slutningen af kampen på Fælleden mellem Østerbro-Fix, vandt hjemmeholdet 3-2 efter en ganske lige kamp. På det tidspunkt de to mål faldt – bare otte minutter før tid, var stillingen 1-1. I sidste minut fik Fix pyntet på resultatet, men pointmæssigt var besøget på Østerbro meget fattigt.

Hjemmeholdet førte 1-0 ved pausen på et mål scoret efter 33 minutter. Her er det relevant at nævne, at alle Østerbros tre mål blev scoret af selvsamme spiller, Mads Ihlerman Jensen. Et ærgerligt nederlag til Fix i en af de kampe, der helst skulle hentes point i. Nu er der fem point op til en andenplads. De rød/hvide får på lørdag kl. 13.00 mulighed for at revanchere, når FC Udfordringen kommer på besøg. Det gælder for Fix om at hænge på blandt de øverste – og ikke blive hægtet af. Kommende opgave afvikles i Pilesvinget.