Her er de sørgelige rester af Blomsterhytten

blom1

2700-netavisen kom forbi på Brønshøj Kirkevej onsdag formiddag, og der så vi dette sørgelige syn. Gamle hæderkronede Blomsterhytten er ved at være totalt udslettet fra jordens overflade. Der blev knoklet af butikkens tidligere ejer Jørgen Olsen, som var i fuld gang med at fylde containeren op. For os der har været vant til et helt andet idyllisk og hyggeligt syn, stak det faktisk lidt i hjertet. Men sådan er livet. Snart går man i gang med at bygge det nye Sognecenter, og så går der såmænd ikke lang tid, før man har glemt den gamle blomsterbutik.