Husums Bendt Jørgensen (86 år i dag) var en institution indenfor dansk brydesport
I gamle dage havde bydelen en meget aktiv brydeklub, Husum IF, som faktisk eksisterede fra 1936 til 2007. Indenfor den periode nåede den at blive kendt og respekteret i den danske brydeverden. Men især én mand tegnede den nu tidligere klub. Han hedder Bendt Jørgensen. En person der levede og åndede for den lokale brydning.
Men det var dog en jyde, der startede Husum IF i sin tid. Han kom fra Århus og hed Thorvald Christensen.
Netop kåret som dansk mester i brydning stod han og skulle flytte til København, nærmere bestemt til Husum for at starte som postbud på Brønshøj Posthus. Da han kom her til, opdagede han hurtigt, at man ingen brydeklub havde, og så stiftede han Husum IF.
I Husum IF’s klubhus – mens det var ved at blive revet ned – fandt undertegnede et par billeder, blandt andet af Thorvald Christensen. Her var også en lille sølvplade sat på med inskriptionen Husum IF’s stifter Thorvald Christensen, 22.3.36 ..
Det er nu ikke Thorvald Christensen, der er hovedpersonen i dagens artikel, det er den senere formand for HIF, Bendt Jørgensen, som blev meldt ind i klubben som 10-årig. Han udviklede sig selv til at blive en glimrende bryder.
Jeg føler mig i og for sig frisk, men har stadig efterveer af den dumme blodprop, som ramte mig i 2007, og som betød, at jeg måtte stoppe mit virke og klubben lukkede.
– Husum har altid været min base – jeg har kort sagt boet her hele mit liv, og jeg elsker det, fortæller en meget frisk og ivrigt talende Bendt Jørgensen, da 2700-netavisen besøgte ham for nylig. – Og brydeklubben blev mit et og alt, lige fra den dag jeg som 10-årig blev meldt ind af min far. Dengang var det godt nok primitive forhold, vi havde.Træningen foregik i starten på Husum Skole, og det skete på lånte måtter fra Carlsberg. Men så kom krigen, og så måtte vi ikke være der mere. Vi endte i en kælder i Hampeland, hvor vi så kunne være til krigen var overstået. Men vi var ved at komme godt med og deltog både i den københavnske holdturnering og de danske holdmesterskaber.
Der er masser af tid til at tænke over tingene,
– Jeg selv blev formand i 1967/68, og det blev starten på en epoke, som jeg stadig den dag i dag kan sidde og glæde mig over. Og nu skulle der selvfølgelig for alvor ske noget. Vi måtte have et sted, som var vores eget. Så jeg var på udkig efter et hus af en eller anden art. På en tur til Amager sammen med Ketty, (Bendt Jørgensens frue, red.) fik vi øje på en tyskerbarak, som bare stod uden at blive benyttet. Den havde også været brugt som udflytter børnehave.
og brydesporten har ubetinget været mit hele mit liv.
Der var ingen tvivl, den skulle vi sgu have. Så jeg søgte som brydeklub Københavns Kommune om lov til at overtage den. Der gik et par uger, så kom beskeden – I kan få den gratis, men hent den selv ! Det var jo alle tiders – den var 200 kvadratmeter stor, så nu skulle vi bare have et sted at placere barakken. Jeg kontaktede derfor daværende overborgmester Urban Hansen direkte og satte ham ind i sagen. Ikke lang tid efter ringede han til mig og fortalte, der lå en grund på hjørnet af Gerlevvej og Glumsøvej.
Men det smerter mig at se, den er ved at uddø,
Vi kunne leje grunden fem år ad gangen, og så kørte det ellers. Vi skulle bruge penge, og det var godt nok lidt af en opgave. Men det lykkedes, og der blev såmænd også råd til en bus, – en gammel slidt spand, men det var bedre end ingenting – som kunne transportere vore brydere rundt til konkurrencer og stævner. Jeg skal lige tilføje, at klubhuset blev indviet i 74/75 af daværende overborgmester Egon Weidekamp, som selv tog et par omgange på brydemåtten i dagens anledning. Hvor mange er min klar over, at Weide selv var gammel bryder ?!
for den har meget lidt fokus på TV-kanalerne og i pressen i det hele taget
– Vi nåede rundt omkring og skabte mange gode resultater. Husum IF fik et godt navn i den danske brydeverden. Vi lavede også selv internationale stævner, og jeg elskede hvert sekund.
– Men så kom den forbandede blodprop og satte en stopper for det hele. Det skete i 2007, og med den døde vores dejlige brydeklub. Jeg blev helt lam i venstre side og fik en dropfod. Siden er jeg gået til træning 2 gange om ugen, og jeg giver alt, hvad jeg har i mig. Min stædighed og vilje har gjort det bedre, men slet ikke godt nok. Indtil i foråret boede jeg hjemme hos Ketty på Tersløsevej, men når man er blevet hæmmet som jeg, er det meget besværligt. Jeg skal jo bruge rollator for at komme frem, så vi kiggede efter et sted, hvor jeg kunne have mere hjælp ved hånden. Det blev så Poppelbo i Bystævneparken, som jo nok også bliver min endestation. En underlig tanke iøvrigt. Men Ketty bor stadig i lejligheden, og engang i mellem er jeg hjemme. Det er sgu hårdt. Der triller nogle tårer, når jeg skal der fra igen.
86 år i bydelen giver naturligvis et kæmpe kendskab til den lokale historie, og Bendt Jørgensen har faktisk flere gange holdt foredrag om det gamle Brønshøj-Husum. – Du må meget gerne skrive, at jeg hjertens gerne kommer ud og fortæller om lokalområdet. Der er mange spændende anekdoter, så det er bare at kontakte mig, så kan vi aftale nærmere. For godt nok er jeg ikke særlig mobil, men min hjerne og hukommelse er intakt, så jeg er overbevist om, at mange vil have glæde af mit foredrag, slutter Bendt Jørgensen med et skævt smil.
Ja trist så det ud, da Husum IF’s klubhus blev revet ned. Det havde fortjent en bedre sortie, men endte nærmest som en ruin.
Netavisens redaktør var faktisk på pletten i klubhusets sidste timer og fik taget disse billeder.
I ruinerne var bl.a. denne hylde med “resultattavle” og en lille bamse maskot, og på gulvet i alt rodet lå et gammelt billede af Bendt Jørgensen, (yderst t.h.) sammen med træner og unge brydere. Billedet af stifteren Thorvald Christensen lå ikke langt der fra.
Sådan ser hjørnet ud i dag, hvor en større institution har indtaget den gamle “bryde-grund” ..
21.10.15 -tony