Kommende aktiviteter i Husum og Husumvold kirker UGE 24 (opdateret) ..
Husum Kirke:
Tirsdag den 7. juni kl. 19 (også medsendt i sidste uge) – Gudstjeneste “ud af huset”: Tirsdag den 7. juni kl. 19 tager man på den traditionsrige udflugt, der i år går til Islev Kirke. Kirken har et kraftfuldt udtryk. Den er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner, og ligner en borg med de høje, rå, tykke mure, og de store uregelmæssige røde teglsten. Kirkebygningen leder tankerne til salmen ”Vor Gud han er så fast en borg”. Der er afgang fra Husum Kirkeplads præcis kl. 19 – til Islev Kirke, hvor man, efter at have taget den borg-lignende kirke i øjesyn, begynder med en kort gudstjeneste ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Herefter vil Bodil Kring, som er medlem af Islev Kirkes Menighedsråd, fortælle om kirken og kirkens nye orgel. Der bliver mulighed for at se lidt nærmere på kirkens udsmykning og arkitektur, inden der drikkes en kop kaffe i menighedssalen. Derefter kører man retur til Husum, hvor man ankommer senest kl. 22.
Torsdag den 9. juni kl. 9 – Morgensang: Start dagen med sang. Man synger i kirken omkring flyglet. Der kan være oplæsning af f.eks en bibeltekst eller en bøn. Bagefter er der kaffe indtil kl. 10. Denne torsdag ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby.
Søndag den 12. juni kl. 16 – Ord & Musik: Les Nymphéas af Marcel Duprés. I 1958 skrev den franske komponist Marcel Dupré 8 musikstykker, Les Nymphéas, over impressionisten Claude Monets Åkandemalerier, der pryder væggene i orangeriets ovale rum ved Louvre. Musikken, der er skrevet for et særligt avanceret orgel, er endnu ikke udgivet på tryk, men får hér sin danske uropførelse på Husum Kirkes næsten lige så avancerede instrument. Ord & Musik er et samarbejde mellem Husumvold og Husum Kirke. Arrangementerne ligger på skift i de to kirker. Denne gang altså i Husum Kirke. Der er fri entré.
Tirsdag den 14. juni kl. 19 – Konfirmandindskrivningsgudstjeneste med informationsmøde og indskrivning. Er man interesseret i at gå til præst, konfirmeres – eller bare høre mere om det? Så kom tirsdag den 14. juni i Husum Kirke, eller lørdag den 18. juni kl. 13 i Husumvold Kirke. Begge dage vil sognepræsterne Line bjørn Hansen, Nikolaj Hartung Kjærby og Bettina Birk Jensen være tilstede.
Husumvold Kirke:
Søndag den 12. juni kl. 16 I HUSUM KIRKE – Ord & Musik: Les Nymphéas af Marcel Duprés. Ord & Musik er et samarbejde mellem Husumvold og Husum Kirke. Arrangementerne ligger på skift i de to kirker. Denne gang altså i Husum Kirke. Der er fri entré.
Tirsdag den 14. juni kl. 19 I HUSUM KIRKE – Konfirmandindskrivningsgudstjeneste med informationsmøde og indskrivning i Husum Kirke. Vil man gå til præst, konfirmeres – eller bare høre mere om det? Så kom tirsdag den 14. juni i Husum Kirke, eller lørdag den 18. juni kl. 13 i Husumvold Kirke. Begge dage vil sognepræsterne Line bjørn Hansen, Nikolaj Hartung Kjærby og Bettina Birk Jensen være tilstede.