Nu kan man støtte Husum Support økonomisk

Det er ikke gratis, når Husum Support arrangerer festligheder i forbindelse med de blåhvides hjemmekampe i Husumparken. Festfyrværkeri, musik og gang i den har sin pris, og ud fra den kendsgerning har man nu lavet en indsamling til den kommende sæson. Ovenstående MobilePay kan bruges til at donere et beløb til de ihærdige supportere. At klubbens formand lige står nævnt med det telefonnummer, man kan indbetale til for at gøre det hele lidt nemmere er med fuldt overlæg. Så har man lyst til at give en skærv til Husum Supports aktiviteter i kommende sæson i Serie 1, så er det bare at benytte MobilePay her og nu. Nemmere kan det ikke være.