Nytårshilsen fra Husum Boldklubs formand ..

                                               IMG_1780 
 
Kære Alle i og omkring Husum

 

Jeg vil gerne takke  min bestyrelsen – trænere – holdledere – materiale forvaltere – tutten – forældrene – spillerne – børnene – sponsorerne – Husum Support  – Gl. Drenge samt alle på Facebook, som følger trofast med Husum Boldklub – for alt jeres dejlige respons og for et fantastisk 2015. 

Og så var 2015 året hvor vores Kunstbane blev indviet og ja der er lige en del logistisk osv. som skal helt på plads, så jeg håber at alle trænere og spillere tager det med ët glimt i øjet når alt nu ikke lige er planlagt med tider osv, husk det skal nok blive rigtig godt.
 
Men husk at vi skal alle hjælpe for at gøre vores elskede klub endnu bedre og ingen er bedre end det svageste led.
 
Og vi startede også året med at modtage den første pris nemlig den ny indstiftede 2700- Sportsprisen for 1. holdets fantastiske sæson.
 
Vi havde flere ungdomshold som har vundet turneringer både hjemme og i udlandet, hvilket man bliver stolt af som Formand og måske vi har en kommende landsspiller i klubben.
 
Jeg vil helst ikke fremhæve nogen frem for andre, men vil gerne lige sige en ekstra stor tak til Flemming Antony, for al den opmærksomhed som ikke bare Husum Boldklub får, men alt omkring vores bydel kan vi følge med i og en masse dejlige artikler om hvad der rører sig i vores dejlige lille bydel, nu da papir avisen har skiftet bopæl og mest af alt er blevet en reklame avis, desværre.
 
Jeg håber at endnu flere vil møde op den kommende sæson og støtte op om klubben og alle de fantastiske hold vi har, så vi kan blive de største i området både på medlems siden og supporter siden.
 
Sidder der nogen derude som kunne tænke sig at være sponsor eller kunne tænke sig at finde sponsorer til klubben, så tøv ikke med at henvende jer til Formanden.

For som vores motto lyder:

”SMÅ KLUBBER HAR BRUG FOR FOLK MED STORE HJERTER” …

Og med disse ord vil jeg ønske jer alle et knald godt nytår.

FORMANDEN

HUSUM BOLDKLUB