Så kom der svar fra Københavns Kommune vedrørende plakater

“Vi er ved at skrive en artikel om alle de plakater der f.eks. hænger i Brønshøj vedrørende diverse arrangementer. Hvem skal fjerne dem, efter at begivenhederne er overstået ? For det er vel ikke meningen, de skal hænge og vansyne bydelen de næste mange måneder.
Er det ikke dem, der sætter plakaterne op, som også skal fjerne dem igen ??
Håber på snarligt svar, da vi er i gang med en artikel omkring problemet” ..

                                            pla3

                                 Denne stander er placeret på Storegårdsvej ved Husum Torv

Svar:

Opsætning af plakater og bannere m.v. på kommunens inventar og hegn m.v. er ulovligt, og kommunen sørger for at fjerne dem. Det er dog ikke alle de viste opklæbningssteder, der ejes af Københavns Kommune. TDC og DONG ejer også skabe, hvorpå der opklæbes plakater. For Københavns Kommunes vedkommende prøver vi at minimere opsætningen ved, at alle nye signalskabe får en overfladebehandling, der gør det meget vanskeligt og besværligt at opklæbe plakater. Vi håber, det vil tage toppen af problemet for kommunen er enig med 2700-netavisen i, at opklæbning af plakater de pågældende steder ikke er kønt, og vi er opmærksomme på problemet.

Umiddelbart vurderer vores bylivsrådgiver, at de to første signalskabe  ikke tilhører Københavns Kommune, men at det tredje godt kunne. Hvis vi kan få en adresse, hvor skabet på det tredje billede står, kan vi få det be- eller afkræftet ..

Mange hilsner,

 

_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE 
Teknik- og Miljøforvaltningen 
TMF Stab