Stort julemarked på lørdag i Bystævneparken

I Bystævneparken tager man for alvor hul på julen lørdag eftermiddag, når man afholder stort julemarked.

Her kan man gå på indkøb i de mange spændende boder og  måske finde julegaven, juleblomsten, juledekorationen, julepynten, et juletræ og meget mere i disse hyggelige udendørs boder.

advent107 advent107advent107

Det er også muligt at køre en runde i en af Dyrehavens super flotte  kapervogne, fra kl. 11.30 – 12.30.

Beboere og medarbejdere kører gratis, øvrige kan købe billet i Restaurant Stævnemødet for kr. 10,00 for en runde i Bystævneparken.

Restaurant Stævnemødet sælger lækre flæskestegssandwich med rødkål, eller grill-pølser med brød eller kartoffelsalat.

I Stævnemødets bod kan man også købe gløgg og lune æbleskiver, som eksempelvis kan spises ude på pladsen eller i festlokalet i nr. 1, hvor der er hyggelig julemusik på båndoptageren.

Man kan også prøve det helt fantastiske lykkehjul, som Bystævneparken har overtaget fra Tivoli Friheden.  Måske er man heldig og vinde en af de mange flotte præmier.

Der kan også lyttes til lækker musikalsk underholdning med Anne Herdorf kl. 13.30 – 14.15 . i nr. 1. Dette er for beboere og pårørende / medarbejdere.

Der er efterfølgende stadig åbent i boderne.

Så Bystævneparken siger på gensyn til  julemarked den 3. december…