Succesfuldt og hyggeligt arrangement ved handelsforeningens bowlingaften

2 (19)

Ingen nævnt – ingen glemt – men en fantastisk stemning blandt alle de deltagende i HBH’s arrangement.

Der var godt nok kun 18 med til HBH’s bowlingaften i Grøndal MultiCenter, men hvilken succes det dog blev. Alle hyggede sig og fik talt godt sammen om de ting, der rører sig i det lokale handelsliv. Og så blev der ellers bowlet til den store guldmedalje. 

HBH havde indkaldt til hyggelig bowlingaften i det lokale aktivitetscenter, og det viste sig at være en fortræffelig ide. At der så burde have været måske to-tre gange flere med, kan de som udeblev kun ærgre sig over. Til gengæld er vi ret sikre på netavisen, at det ikke var sidste gang, man afholdt et arrangement som dette. Handelsforeningen bød på mad og drikke, og det hele sluttede af med præmier til de fleste og kaffe. En super måde at få rystet medlemmerne endnu mere sammen, så stor ros til HBH’s bestyrelse for dette initiativ.