Tre tippere lagde sig på 1. pladsen i netavisens populære tippedyst

Det blev en hektisk afslutning i netavisens tipskonkurrence. Lige til sidste spilledag var der spænding i toppen, og det hele endte sådan, at tre tippere sluttede på en delt 1. plads.

Der er tale om HFC-Efterslægten, (Ole Vadmand),

Den lille gode Slagter, (Niels Frandsen)

 

og Romas, (Bjarne “Sild” Rasmussen)

               

For sidstnævnte er det faktisk anden gang, han vinder denne tipskonkurrence. Bjarne “Sild” er BB’er om en hals og er stadig aktiv på banen, hvis man kan sige det !! Som målmand er han en festlig bagerste skanse på flere af de “ældre” hold hos de sortgule. Han vandt på den første tipskupon, og kan altså nu smykke sig med endnu en sejr, om end den er delt med to andre.

Ole Vadmand er for første gang gået helt til tops på tipskuponen. Han tipper for HFC-Efterslægten og nærer stor kærlighed til Brønshøj, selvom hans favoritklub hedder Fremad Amager !!

Niels Frandsen har også været med fra starten og tipper for “Den lille gode Slagter”. Han er gået efter devisen, ingen pessimistiske tip til BB, og det har bragt ham op på 1.pladsen efter foråret.

Alle tre vil i løbet af juli måned få besøg af BB’s sportschef Thomas Ibsen og netavisen. For naturligvis skal de hyldes og have en flot gavekurv hver. Og de skal selvfølgelig alle tre forsvare deres titel til efteråret.

Det er vigtigt at gentage, at alle tolv tippere i denne konkurrence direkte støtter Brønshøjs divisionshold. Halvdelen af det beløb, der betales for at være med går ubeskåret til de sortgule. Et værdifuldt bidrag til en i forvejen slunken kasse. På årsbasis bliver det til et beløb på 36.000 kroner. Så det er her, man med rette kan sige – støt de lokale tippere – de støtter bydelens fodboldflagskib.

SLUTSTILLINGEN EFTER FORÅRET:

1/   HFC-Efterslægten              30 point

      Den lille gode Slagter        30 point

      Romas                                 30 point

2/   LokalBolig                           27 point

3/   Lån & Spar                           24 point

      Berggreen VVS                    24 point

      Suzuki                                  24 point

      Sistan Shipping                   24 point

4/   Sportigan                             21 point

      Brønshøj Stenhuggeri        21 point

5/   Garant                                  18 point

6/   FA.MOTO-SPORT               12 point

2700-netavisen og Brønshøj Boldklub siger tak til alle kombattanterne og et stort PÅ GENSYN til efterårets tipskonkurrence !!