KAN man så bade i Brønshøj Vandtårn? Kom til møde om emnet - alle er velkomne !

Bagmændene til den “vanvittige eller geniale” ide inviterer alle til møde tirsdag den 16. juni – under forudsætning af, at der er givet tilladelse til større forsamlinger. Læs her hvor begejstrede man er over modtagelsen af det usædvanlige budskab og om invitationen til mødet, hvor der allerede er stillet en dagsorden op.

– Wauw hvor har det været fantastisk endelig at dele vores drømme om vand og vandvid med jer allesammen. Siden vi skrev ud om projektet har hundredevis af lokale og interesserede delt og diskuteret projektet, lokalpolitiker Laura Rosenvinge har været forbi og tale med os og vil hjælpe med at præsentere projektet på rådhuset. Vi har også givet interviews til Magasinet KBH og 2700-netavisen. (læs nederst). Derudover har vi inviteret Realdania og Lokale og anlægsfonden til dialog.

Men vi er langt fra mål endnu. Kan det overhovedet lade sig gøre teknisk, og hvordan organiserer man sig, hvis det ikke skal blive dyrt og eksklusivt, men et projekt for alle? Hvem har lyst til at hjælpe og med hvad? Kan det blive bæredygtigt? Kan der blive plads til kunst, forskning og formidling om vand og miljø?

Over 150 mennesker har bakket op om projektet på denne mailliste. 
Og nu vil vi gerne invitere jer der har lyst, til at træde tættere på projektet og hjælpe med det I kan og vil.
Alle er velkomne uanset om man er nysgerrig, eller om man allerede har en ide om hvordan man vil hjælpe.

Derfor inviterer vi til møde tirsdag den 16. juni kl. 19-21.
Tilmelding nødvendig på kontakt@deltevande.dk senest den 9. juni.

På mødet vil vi:
Præsentere ideen og drømmen
Besvare spørgsmål så godt vi kan
Lave gruppearbejde i forskellige temaer:
– Hvad kan lade sig gøre?
– Hvem skal betale?
– Hvem ejer projektet?
– Hvad koster det?
– Kunst, undervisning og formidling

Med mødet ønsker vi, at flere vil være med i projektet fremover.

Mødet vil blive afholdt enten på Brønshøj Kontor eller på Pilegården -begge dele på Brønshøjvej – så vi kan overholde de aktuelle sociale regler om afstand. De tilmeldte vil få nærmere besked den 10. juni.

Kærlig hilsen
Naboerne og vandhundene
Bella, Louise & Rune

Husk at følge projektet både på Instagram @deltevande og facebook.com/deltevandekbh

Læs interviewet med Magasinet KBH her
Læs interview med 2700 Netavisen her

Foto fra tankene, se meget mere på www.deltevande.dk