Modeshow og fest når Danmission på Husum Torv fylder 5 år

Når Danmission Genbrug på Husum Torv fylder 5 år, tirsdag den 2. maj, skal det fejres med fest, både inden- og udenfor butikken. I hele åbningstiden (kl. 12.00 til 17.00) vil der være 50% på ALT i butikken.

 

Lotteritromlen står fyldt med lodder, hvor flere af dem giver adgang til MEGET flotte gevinster.

Der er også mulighed for nyde en kop kaffe, te eller saftevand, og en dejlig frisk fødselsdags-flødebolle.

Kl. 14.00 er den 9 meter lange, røde løber rullet ud foran butikken på torvet, for så skal der være modeshow med noget af alt butikkens fine genbrugstøj.

Både modeller, tøj og tilbehør er fundet, så det eneste der mangler er, at det bliver godt vejr. Skulle det glippe, så holdes modeshowet, inde i butikken.