Og ja det nytter at protestere - Borgerservice bliver i Brønshøj !
Det var jo stærkt på tale, at man ville nedlægge Borgerservice på Brønshøj Torv, men det er heldigvis droppet, og det kan vi jo alle være glade for og tilfredse med. Blandt andet var Brønshøj Husum Lokaludvalg stærkt imod ideen, og den 19. maj har et stort politisk flertal i Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at skrinlægge ideen. Således vil Borgerservice fortsat ligge på Brønshøj Torv i fremtiden.
Det nytter at protestere !
(foto: Brønshøj Husum Lokaludvalg)