Tusindvis af kubikmeter spildevand udledes til Utterslev Mose hvert år
I disse dage er der oprør over den planlagte udledning af kloakvand til Øresund.
– I Brønshøj-Husum Lokaludvalg er vi også oprørte, skriver man på udvalgets hjemmeside. – Hvordan kan det være at vi i 2020 mere end 50 år efter at Utterslev Mose og Fæstningskanalen blev erklæret biologisk døde, stadig oplever store udslip af kloakvand fra mere end 20 overløb? Om syv år skal mosen i følge EU lov have en god økologisk kvalitet. I dag er den dårlig, og selvom Fæstningskanalen de næste par år skal oprenses, bliver der stadig ledt store mængder kloakvand ud, når det regner meget. Både fra Københavns og fra Gladsaxe kommune som ovenikøbet ikke har en gyldig udlednings tilladelse. Vores store borgermøde om vandet er blevet udsat, men vi fortsætter med at engagere os i sagen.
Godt at konstatere, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg følger den kedelige udvikling !
(Foto lånt fra Lokaludvalgets hjemmeside)