Barndommens gade er temaet for fredagens viseaften i Pilegården

Alle er velkomne fredag den 20. oktober kl. 19-23 i Pilegården, når foreningen Visens Venner mødes for at synge et håndplukket udvalg af sange og viser med afsæt i aftenens tema.

Og om det skriver foreningen:

Hvor har du hjemme, og hvilke billeder dukker op, når du tænker på din barndoms gade? Barndomsoplevelserne har du med dig gennem hele livet. På denne viseaftenen begiver publikum, musikere og sangere fra Visens Venner Brønshøj sig sammen ned ad barndommens gade. Glæd dig til sange om dagligdagen i små lejligheder, om boldspil og musik i gården, og måske et besøg af et par frække damer.

Visevært: Lena Saul

PRIS
  • Gæster 75 kr.
  • Medlemmer 45 kr.