Barnet kan få en klud i dåbsgave i Bellahøj Kirke

Den første dåbsklud fik pianistens lille Scarlett, som blev døbt i Bellahøj Kirke i lørdags.

Når ens barn bliver døbt i Bellahøj Kirke, vil det få tørret hovedet med en klud strikket at kirkens egne strikkedamer.
Idéen kommer fra Djursland, hvor en sognepræst har taget initiativ til at udvikle denne gave fra menigheden til dåbsbarnet.
Derfor har menighedsrådsmedlem Ulla Stærmose strikket de første 2 dåbsklude, og den første blev foræret til dåbsbarnet i lørdags.
 
Ulla Stærmose står for Bellahøj Kirkes Strikkecafé. Her strikker damerne flittigt hver mandag eftermiddag. Overskuddet fra salget af de hjemmestrikkede ting, går til et børnehjem i Rumænien. Nu vil strikkedamerne også strikke dåbsklude, som en gave fra menigheden til Bellahøj Kirkes dåbsbørn.