Bold og Briller i Vilstrup Optik tirsdag aften

Tirsdag aften havde Vilstrup Optik sit første større arrangement i butikken på Frederikssundsvej 168 i Brønshøj. Og glædeligvis trak det pænt med gæster til. Måske først og fremmest fordi, man kunne præsentere den tidligere fodboldlandstrænerassistent Peter Bonde, som skulle fortælle anekdoter fra sine 10 år med landsholdet. Som makker havde han netavisens redaktør, og sammen kunne de to underholde med mange sjove historier.

Der blev fortalt alvorlige og morsomme anekdoter, og opmærksomheden fra tilhørerne var stor. De to hovedpersoner skiftedes, og årstalsmæssigt strakte historierne fra 1972 til i dag.

Arrangementet begyndte kl.18, og man havde sørget for både mad og drikke, inden de to underholdere gik i gang. Det hele sluttede med en gennemgang af en del af de briller, Vilstrup Optik har at byde på. Med skal også, at der var arrangeret en lodtrækning blandt billetterne, og her var hoved præmierne en billet til landskampen torsdag aften i Parken samt et par briller.

Så er det ved at være slut med alle fodboldhistorierne, og de to fortællere kan sige tak for kampen.

Det bliver garanteret ikke sidste gang Vilstrup optik laver et sådan arrangement.