Brønshøj er i dybeste krise i klubbens historie - nyt nederlag !

Det ser bestemt ikke godt ud for vores gamle storklub. Brønshøj er i den dybeste krise i klubbens over 100-årige historie efter endnu et nederlag i Danmarksserien. Lørdagens kamp mod Greve blev vundet af holdet fra Køgevejen med 3-1 efter 2-1 ved pausen.

Hvad man ikke troede muligt er, at Brønshøj ligger i bunden af rækken med kun 14 point efter 13 kampe. Det er blevet til tre sejre, fem uafgjorte og fire nederlag og en målscore på 20-23. Forhåbentlig skal vi ikke begynde at frygte en evt. ny nedrykning. Der er i hvert tilfælde ingen selvtillid i truppen. Man trænger i den grad til en gevaldig saltvandsindsprøjtning. Om den kommer i dette år, sker næppe, så vi må da håbe, vinterpausen bruges konstruktivt, så man står bedre rustet til foråret.

For målmand Kasper Vilfort blev det en trist afskedskamp. Den elegante keeper har været BB en god og stabil støtte i flere år, men arbejde og familie gør, at han måtte takke af i dagens opgør.

Næste lørdag skal BB spille ude mod Herstedøster. Det sker kl. 13.30 på Herstedøster Stadion. Da de to klubber mødtes tidligere i år sluttede det 2-2.