Brønshøj spiller pokalkamp tirsdag aften mod Ishøj i Tingbjerg

Brønshøjs videre kamp mod Europa fortsætter tirsdag aften på Tingbjerg Ground, når Ishøj kommer på besøg. En ikke helt nem modstander, men glem ikke, at BB vandt det seneste opgør på samme bane med 2-1. Holdet fra Køgevejen ligger i dag i 3. division, og da BB er en række under, er det årsagen til hjemmebanefordelen. Med den seneste tids gode resultater, tror netavisen på, at BB kan kvalificere sig til næste runde.

I følge den vejrudsigt netavisen følger, skulle det blive godt vejr – så der er ingen undskyldning for ikke at møde op og hjælpe drengene videre.