Brønshøjs Repair Café i dag !

Over halvdelen af det udstyr, der havner på genbrugspladsen virker stadig og 25% af det, der faktisk er i stykker virker igen efter småreparationer. I Repair Café Brønshøj står frivillige fiksere klar til at reparere mandag.

  Mandag den 30. maj kl. 17 – 19

I en Repair Café Brønshøj handler det om at fikse alle de ting, der eller kunne havne på genbrugsstationen og samtidig øge bevidstheden om, hvad vi smider ud. Netværket af repair-caféer har i dag vokset sig til en landsdækkende NGO.  Da reparationscaféen i Pilegården blev startet tilbage for omkring fire år siden var der blot en håndfuld, men i dag er der omkring 60 caféer på landsplan.

En repair-café er et lokalt forankret fællesskab, hvor frivillige fiksere reparerer tøj og elektronik. Det er gratis at kigge forbi, men skal der for eksempel en ny kontakt eller ledning på lampen eller brødristeren, så skal man selv lige have reservedelen med. Selve reparationerne bliver registreret og genstandene vejet, så der bliver opbygget en dokumentation af, hvilken forskel indsatsen gør.

Har man lyst til selv at melde sig på banen som frivillig, så bliver man en del af et hyggeligt lille grønt fællesskab, der stiller evnerne gratis til rådighed. Og kigger man forbi men en defekt ting under armen, så er der gode chancer for at man samtidig selv bliver lidt klogere på, hvordan man fikser den.

Er man interesseret i at være med til at reparere, så kan man melde sig under fanerne til Mette Bøgelund på mail: metteb@kk.dk / tlf. 27 15 68 43.