Danmission i Husum har påbegyndt nedtællingen

Bydelens populære Danmission butik gennem flere år kører på sidste vers. Faktisk er nedtællingen påbegyndt på Husum Torv. Om præcis en måned drejes nøglen om, og så er det slut. En forestående nedrivning påbegyndes efter planen i februar, og så er det meningen, at der skal opføres en større beboelsesejendom med butikker i stueetagen. Akkurat som vi kunne fortælle i netavisen for nogle måneder siden. Men der er tid endnu til at kigge indenfor og gøre et godt køb. Måske en julegave – udvalget er i hvert fald kæmpe stort. På billedet er det Lene, som står klar til at tage imod.