De mørke skyer trækker yderligere op over Brønshøj efter ny skuffelse

Brønshøjs skæbne i Danmarksturneringen blev yderligere forværret efter mandagens bundkamp mod Skovshoved. Netop i det opgør skulle de sortgule have sikret sig tre vigtige point, men det gik stik modsat. Skovserne vandt hjemmekampen med 2-0 efter 1-0 ved pausen.

                                                   

Da Roskilde KFUM på et mål i overtiden vandt 1-0 over Vanløse, så ser det nu sådan ud, at BB er røget ned på næstsidste pladsen med bare to kampe tilbage. Det ser unægtelig meget skidt ud – ikke mindst når man tænker på, at de to kommende modstandere er henholdsvis oprykkerne fra Nykøbing samt Næstved.

Kig lidt på stillingen i bunden her – det drejer sig kun om de fire klubber, der alle mangler to kampe:

Roskilde KFUM   23 point
Skovshoved        21 point
Avarta                  21 point
Brønshøj             20 point
Som man kan se, skal der nærmest et mirakel til for at BB kan redde sig. En sejr i dag havde været livsgivende.
Som skribent er det en rædselsfuld historie at skulle skrive. Siden 1945 har Brønshøj ligget i dansk divisionsfodbold – og det ser altså så ud til at slutte i år.
Næste kamp er allerede på lørdag den 29. maj kl. 15.00, hvor vinderne af 2. division Nykøbing F kommer på besøg.
netavisen 24. maj 21 kl. 17.30