2700Familieklubben præsenterer: Den standhaftige tinsoldat

Byt ulvetimen ud med børnevenlig fællesspisning og en fortryllende forestilling onsdag den 15. november kl. 17.30-19.00 i Pilegården.

Oplev H.C. Andersens klassiske fortælling om den standhaftige tinsoldat, der drømmer om kærligheden og den skønne danserinde, og som bliver blæst omkuld af skæbnen, men alligevel får det han ønsker sig mest af alt. En fortryllende forestilling af Det lille Turnéteater helt uden ord, så alle kan være med.

  • Skuespiller: Peter Holst
  • Musik: Fredrik Lundin
  • Manuskript og instruktion: Jacques Matthiessen
  • Scenografi og dukker: Alia Torik

Programmet

17.30: Den børnevenlige mad står klar i caféen
18:00-18.35: Den standhaftige tinsoldat

Mest for børn i alderen 2-5 år, men alle er velkomne. Børn under 1 år spiser gratis med.
Billetter inkluderer både mad og underholdning.

PRIS
  • Standard (inkl. mad) 75 kr.
  • 2700Familieklub 65 kr.
  • Under 1 år Gratis

___________________________________

2700Familieklubben

Skræddersyede arrangementer for børnefamilier serveret i en nyhedsmail 1-2 gange om måneden. Arrangementer foregår i Kulturhuset Pilegården, Rytterskolen eller på Brønshøj Bibliotek.

Det er gratis at være med i klubben, og man kan når som helst melde dig ud. Klubben bruger ikke kontakt oplysninger til andet end at sende nyhedsbreve ud. Man kan melde sig ind ved at sende en mail til metteb@kk.dk.