Den tavse guitarist i "Ørkenens Sønner" kan opleves mandag aften

Her præsenterer han nemlig Jazzy contemporary blues garneret med flerstemmig sang. Det hele foregår i Pilegården i aften den 6. november og kører fra kl. 20-22.

Troels Skovgaard er singer/songwriter, guitarist, arrangør og producer med tre soloalbums i bagagen med iørefaldende country/pop og blues med en knivspids jazz. Siden 2011 har han i øvrigt indtaget den tavse hjørneplads, bevæbnet med jazz-guitar i “Ørkenens Sønner”.

I 2021 udgav Skovgaard EP’en Someday My Ship Will Come In. Herfra blev singlen Wash My Blues Away vinder af UK Songwriting Contest 2021 i Jazz & Blues kategorien. Troels’ guitar-touch og lyd er blevet et trademark for ham, og genkendes straks, når man lytter til hans musik.

I sin karriere som solist, har Troels udgivet fem album og en EP: Debuten “Troels Skovgaard” fra 2003, dobbeltalbummet “No Matter How Far I Go” fra 2006 samt “The Album – Songs of Life, Love and Lies” fra 2013. EP’en “Someday My Ship Will Come In” fra 2021, vinylalbummet “Instrumental Journey” fra 2021 og nu albummet “SELECTED” fra efteråret 2022.

Holdet denne aften:

  • Troels Skovgaard (vokal, guitar)
  • Michael Sunding (pianist)
  • Dan Rasmussen (bas)
  • Niels Ratzer (trommer)

Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Entré 160 kroner.