Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (10) - "Englænderne besætter"

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 74 år siden, og at tiden efter ikke er med.

Et hyggeligt interiør fra Niels Chr. Jochumsens gård i Brønshøj. Billedet er et idyllisk glimt fra Brønshøjs landsbytid. For den der nu færdes i Brønshøj, synes det er minde om en meget fjern tid – og dog er billedet kun godt en snes år gammelt. (Bemærk alt dette er skrevet i 1949. red.)

I dag er vi nået til 10. afsnit: Englænderne besætter Brønshøj

I disse år kom Brønshøj Kirke på ny i begivenhedernes brændepunkt. Det var i 1807, da englænderne bombarderede København. For anden gang oplevede Brønshøj en fjendtlig besættelse. Den 17. august besatte skotske tropper Brønshøj. Nogle af beboerne stod oppe i kirketårnet og spejdede, da de så de fjendtlige ryttere nærme sig. Mange i landsbyen blev grebne af panik. det var præsten og gårdmændene, der måtte føre forhandlinger med tropperne om indkvartering og forsyninger. En af bymændene blev så ude af sig selv, at han hængte sig. Højlænderne fandt sig hurtigt til rette i byen. De indrettede magasin i kirken og brugte tårnet til observationspost. Det har været en mærkelig tid.

Så begyndte bombardementet. Brønshøj lå udenfor farezonen, men beskydningen har lydt som torden og røgen fra den brændende by har skjult dens konturer. I disse sensommernætter har himlen været belyst af flammerne fra de brændende bygninger, og brandbomberne fra de fjendtlige skibe har trukket deres lysende komethaler gennem den kvælende røg.

Det gamle hus på Krabbesholmvej, som er nabo til legepladsen ved gadekæret. Oprindelig lå det på Rytterskolens grund og har engang været pedelbolig. Det er nu et af de få virkelig gamle huse, Brønshøj har tilbage.

Men englænderne forlod igen egnen, og landsbyen har på ny kunnet ånde lettet op. Nogle få år senere kom imidlertid statsbankerotten under Frederik den 6.. Den slog hårdt og ramte over hele landet. Det blev for alvor vanskelige tider- også for beboerne i Brønshøj. Det varede en årrække, inden landet helt havde forvundet det slag, den bristede økonomi betød.

Men trods vanskelighederne var Brønshøj på vej til at blive et mondænt kvarter. Det var efterhånden ikke så få velhavende fra København, der havde skaffet sig ejendomme i Brønshøj og boede der  i sommermånederne. Også kirken blev flittigt brugt ved vielser af brudepar fra København. Blandt de der i disse år blev gift i Brønshøj Kirke var syngemester Edouard Dupuy, der blev viet til jomfru Louise Müller fra København. Og brudgommens forlover var skaberen af den danske ballet, balletmester Antoine Bournonville. Syngemester Dupuy faldt senere i unåde hos kongehuset på grund af sit forhold til Frederik den 7. moder. For datiden må dette bryllup i Brønshøj Kirke have været en usædvanlig celeber begivenhed.

Men ellers gik livet i landsbyen sin normale og gennemgående stille gang. Alligevel var det, som om Brønshøj i tiden op mod århundredskiftet gled ind i en mærkbar erhvervsmæssig udvikling, selvom de ydre rammer tilsyneladende stadig var de samme. Man begyndte nu at ane en udvikling, der i løbet af endnu en menneskealder skulle tage voldsom fart.