Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (3) - Drama 1653

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 73 år siden, og at tiden efter ikke er med.

                 

På den ældste præstetavle i Brønshøj Kirke ses pågældende Niels Jacobsen som nummer seks 1630-1654

De gamle tingbøger fra Sokkelund Herred fortæller i al deres enkelthed meget om livet i Brønshøj og trækker linjerne op for mange skæbner. Blandt disse beretninger er historien om en rystende og usædvanlig tragisk sag fra Brønshøj Præstegård 1654, hvor præsten hr. Niels Jacobsen blev anklaget for at være fader til tjenestepige Maren Michelsdatters barn og for at have dræbt det. Maren michelsdatter aflagde i følge den gamle beretning ed på, at præsten var barnefaderen. Hun fortalte, hvordan præsten, da hun havde født barnet, havde taget det og var gået med det. Hun havde bedt ham om for Guds skyld at måtte beholde sit barn, men hr. Niels havde svaret: “Nej jeg ser hellere, at det mister sit liv, end at jeg mister min kjol”.

I en egen dyster dramatik træder skikkelserne frem af tingbøgerne. Man ser for sig, hvordan præsten til sidst efter pigens tryglen indrømmer, at han har begravet barnet i stegerets lergulv. Man ser, hvordan naboens koner om søndagen efter gudstjenesten opsøger den ulykkelige pige og tvinger hende til at tilstå, at hun har fået et barn, og hvorledes hun i deres nærværelse må grave barnets lig op.

1677. Resens landkort fra ATLAS DANICUS. Brønshøj er en by langt ude på landet.

Retsmaskineriet kunne synes hårdt og ubarmhjertigt. Med lange rækker af vidner blev forholdene i præstegården nu belyst, præstens familieforhold, hans økonomiske stilling, hans hustrus død og alt, hvad naboere og genboere i tidens løb havde set eller hørt om præstens færden. Hårdest gik det ud over Marie Michelsdatter. For præsten selv var forsvundet – rimeligvis flygtet ud af landet. Men selvom man kunne den unge pigefra hendes hals, kunne sagen ikke sluttes, for hr. Niels havde fremtrædende slægt i København, der mobiliserede alt, hvad der dengang var muligt af dygtige sagførere for at redde ham. Sagen blev rullet op forfra med både gamle og nye vidner og nåede omsider frem til Landstinget i Ringsted. Hidtil havde sagen været behandlet i Tinghuset i Gladsakse, der dengang hørte under herredet, men her slutter de gamle beretninger, og man ved således ikke, hvilken dom hr. Niels fik, eller om Maren Michelsdatter virkelig kom til at ende i Bispebjerg galge.

netavisen 10. marts 22 kl. 15.00