Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (4) - Den svenske spion

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 73 år siden, og at tiden efter ikke er med.

Den svenske spion

Kirken var med til at skabe Brønshøjs historie. Den er det centrale punkt. Når voldsomme begivenheder truede København, kom den til at spille sin rolle, men det ændrede intet. De gamle mure var urokkelige.

Brønshøjs gamle, smukke kirke har landsbykirkens præg. Den er så gammel, at den måske er Københavns ældste bygning. I sin tidligste periode bestod kirken kun af skib og kor, men i 1400-tallet blev tårnet bygget.

Sådan gik det også, da den svenske konge Karl Gustav i midten af det syttende århundrede havde besluttet sig til med vold at skabe et tælles-nordisk monarki. Danmark skulle erobres, og slaget skulle stå om København.

Allerede i sommeren 1658 havde den svenske konge sendt sin rådgiver og fortrolige den unge fæstningsarkitekt Grev Erik Dahlbergh til Danmark for at spionere. Fra dansk side opdagede Ulrik Christian Gyldenløve imidlertid, at der var noget mistænkeligt ved Grev Dahlberghs færden i København og hans interesse for de militære anlæg. Sammen med livregimentets chef Frederik Ahlefeldt opsøgte han Dahlbergh og inviterede ham til middag. De to danske adelsmænd gav sig efter middagen til at drikke med svenskeren for at gøre ham uskadelig og for eventuelt at få ham til at røbe sig. Dahlbergh formåede imidlertid at klare sig, og det lykkedes ham tilmed at skaffe alle planer til Københavns befæstning.

En nat i august forlod han København, og hans danske venner fulgte ham til Vesterport, hvor de drak et afskedsbæger med ham. Ingen af de to danske anede da, at han i det øjeblik havde alle kortskitser og planer på brystet.

Grev Dahlberg drog til Korsør, hvor han mødtes med den svenske konge, der nu fik de oplysninger, han skulle bruge.

Lige indtil den hollandske flåde i begyndelsen af november undsatte København, lå den svenske hær udenfor byen. Svenskerne trak sig nu tilbage til Valby Bakke. De ventede et udfald fra København, men da det ikke kom, trak Karl Gustav sine trupper tilbage til Brønshøj, hvor han slog lejr. I løbet af de kommende måneder udbyggede han ved Grev Dahlberghs hjælp byen til en fæstning. Så i 22 måneder var Brønshøj den svenske konges hovedkvarter. Inde i lejren lå kirken.

Her ses det indre af Brønshøj Kirke med prædikestolen, der er forarbejdet i 1678 af datidens berømteste billedskærer Lorentz Jørgensen

Rundt om den nedbrød de svenske soldater gårde og huse og fordrev bønderne. Til sig selv og sine øverste officerer lod Karl Gustav bygge luksuøse kvarterer. I den periode kom den gamle kirke ikke til at opfylde sin bestemmelse. Den svenske konge tog ingen hensyn, men brugte den til krudtmagasin og til værksted for fremstilling af små primitive håndgranater. Det har næppe været våben af farlig karakter. Man får ikke indtryk af, at de har gjort synderlig skade. Datidens krigsmidler var trods alt mindre harmløse end nutidens.