Der er Quizaften i Pilegården mandag !

Mandag aften er der igen Quizaften i Pilegården. Det begynder kl. 19-21 og prisen for at deltage er stadig kun 25 kroner.

Det eneste man skal gøre er at udfordre sine venner og naboer eller være sammen med dem på et hold. Man får testet sin viden om musik, litteratur, kultur og meget mere, og der er spørgsmål i alle sværhedsgrader, så alle kan være med.

Der er fire personer i hvert hold og ingen alarm, hvis man ikke har et hold i forvejen. Der er altid plads på et hold eller andre løsgængere, som man kan lave hold med. Man finder selv på navn til sit hold og der er præmie til bedste holdnavn.

Der er hver gang flere quizrunder på en aften – mindst én heraf med et særligt tema. Pengepræmiernes størrelse afhænger af deltagerantallet.

Quizvært er som sædvanlig Helle Spangerup.