Det gamle Brønshøj før og nu (3. del)

Vi fortsætter i dag vores lille serie om “Det gamle Brønshøj – før og nu”.

2 (38)

Billedet øverst fortæller lidt om, hvordan der i årene efter århundredeskiftet så ud på det nuværende Brønshøj Torv. Det var en fredelig plet og ikke som senere et næsten vildt trafikknudepunkt, hvor fire sporvognslinjer mødtes. Til venstre ses Brønshøj Kro, og længere nede til højre det gamle Brønshøj Tivoli.

2 (39)

Billedet her er fra omkring 1930, hvor den moderne bebyggelse helt afløste de gamle ejendomme. Bemærk Bella Bio navnet på hjørnet af Frederikssundsvej og Krabbesholmvej.

IMG_2580

Bortset fra at sporvognsskinnerne er væk, og der er fjernet lidt hist og pist – (vi kunne jo næsten lave en “find 5 fejl” ), så ligner det jo sig selv. Billedet er taget for mindre end en uges tid siden.

Vi fortsætter serien – og om et par dage er der et nyt afsnit om Det gamle Brønshøj  før og nu.