Efterårshøjskole med "Mor" som tema i Brønshøj Sognehus
Alle har en mor. Alle har også en mening om, hvad en god mor er. Nogle gør op med deres mor. Andre gør op med moderskabet og alle de forventninger, der ligger i det. Lørdag den 12. og søndag den 13. november er der efterårshøjskole med temaet “MOR” i Brønshøj Sognehus. Her kan man møde Adrian Hughes, hvis mors giftige afskedsbrev blev afsæt for hans populære podcast ‘Mors afskedsbrev’.
Hør om jomfru Maria og andre berømte mødre og vanskelige rollemodeller, og mød forfatter Liv Nimand Duvå, der har taget livtag med sit eget moderskab. Få psykologiske, litterære, teologiske og mange andre vinkler på moderskabet.
Novemberhøjskolen er et tilbud til alle, der har lyst til at bruge en weekend på at udvide deres horisont og blive klogere på livet. Der vil være foredrag, samtale, filmforevisning, god mad, fællessang og alt det andet, man forbinder med ægte højskolestemning.
Pris: 300,- kroner.
Tilmelding og mere info her: https://bronshojkirke.dk/…/efterarshojskole-med-temaet-mor
Tilmelding og mere info her: https://bronshojkirke.dk/…/efterarshojskole-med-temaet-mor