Eftermiddagshygge for jazzelskere på torsdag

 

Man får eftermiddagskaffen serveret med lækker lydside i Pilegården på torsdag den 12. maj kl. 14- 16. 

Jazz Lounge-bandet består af en håndfuld dygtige faste jazzmusikere, som ofte inviterer gæstesolister forbi. Repertoiret består af klassiske jazznumre fra den amerikanske sangbog i swingstilen, krydret med bossanova og sambarytmer.

Mange har fået øjnene op for de hyggelige og gratis Jazz Lounge-koncerter med håndplukkede jazzstandarder i Pilegården. Til alle eftermiddagskoncerterne står Café Pilen klar til at stille både sulten og tørsten, så man egentlig bare skal læne sig tilbage og nyde musikken.

Der er gratis Jazz Lounge en gang om måneden frem mod sommeren. Foruden den 12. maj er der Jazz Lounge igen 16. juni.