En jazzeftermiddag i Brønshøj med storswingende Jacob Fischer Trio

En storswingende trio med unge kæmpetalenter og musik af Nat King Cole og Oscar Peterson på repertoiret gæster Pilegårdens café. Det sker søndag den 26. marts kl. 14-16.

Zier Romme Larsen er opvokset i Eskilstrup på Falster, og hans Oscar Peterson inspirerede klaverspil er virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige.

Sammen med Jacob Fischer, “jazzguitarens evigt unge, grand old man”, som en avis skrev for nylig, vil de spille evergreens i den på én gang elegante, og hårdt swingende jazztriostil som man kender det fra Nat King Cole og Oscar Petersons trioer med netop denne besætning.

Kontrabassisten Andreas Møllerhøj fuldender trioen og binder det hele sammen med sit melodiske, humørfyldte og bundmusikalske spil.

Pris: 60 kr. / 50 kr. (medlemmer). Billetter købes i døren. Afholdes i Caféen.

Musikken er støttet af Københavns Musikudvalg.