Er du dus med duerne ? Ugens Fugl i netavisen

Når man færdes i Husum og Brønshøj vil man efter få hundredes meter støde på en af vores bydels mange duer. Men er duer bare duer, eller findes der flere arter og hvad er deres historie? Der findes 3 ynglende duearter i vores område med hver deres måde at klare sig på.

    tekst & foto: Christian Christensen

Ringduen kan ses i alle områder, hvor der er føde at finde men især villahaver og parker er fortrukne steder. Det er også her, de oftest yngler og går til ro for natten. Ringduen er klart den største due vi har. Den kendes let på de hvide pletter på halsen og på vingerne. Ringduen har lang historie i Danmark som vild fugl og som et populært bytte for jægere.

Det anslås, at der årligt skydes 300.000 ringduer i Danmark i forbindelse med jagt, men alligevel er bestanden stabil. Ringduen er ligesom de andre duearter i stand til at producere mange unger i løbet af den lange yngle sæson, der i milde vintre starter i februar måned og strækker sig helt ind i oktober. Det er normalt med 3 kuld unger i løbet af den periode.

Hertil kommer, at ringduer er kønsmodne allerede efter 1 år. Ungerne fodres med gylp fra de voksnes maver, hvilket gør, at der ikke nødvendigvis skal være insekter at finde. Duerne lever fint af korn og andre plantedele.

Tyrkerduen er den mindste due, vi møder. Det er en lille slank beigefarvet due med karakteristiske sorte streger på halsen. Den er mere livlig og elegant i forhold til ringduen. Tyrkerduen yngler tæt på mennesker og ses ofte på havne og i industriområder, men yngler også i parker og haver helt inde i bykernerne. Tyrkerduen er forholdsvis ny fugleart i Danmark, første fund var i 1948 og første ynglepar var i 1950.

Arten stammer fra Tyrkiet og længere øst på. Den store invasion i midten af 50èrne har betydet, at der nu er tyrkerduer over store dele af Europa. De seneste 20 år er bestanden dog gået noget tilbage. Tyrkerduen får typisk 2 til 3 kuld unger om året. Den er totalfredet i Danmark.

Tamduen er klart den mest bynære og tillidsfulde dueart vi har. Den lever og yngler tæt på mennesker og finder også en del af sin føde i det tætte byrum.

Tamduen stammer oprindeligt fra den vildtlevende klippe due, der findes over alt i Sydeuropa. Den findes i mange farver, lige fra kridhvid til begsort men også i rødlige og blålige nuancer. Folk er flinke til at fodre dem i parker og ved pølsevogne. Dens tætte bånd til mennesker har givet den forskellige øgenavne som fra tagsneppe og rådhusdue. Selvom der er en hvis hygge ved se dem på nært hold, så volder de en del problemer, idet de yngler i hulrum på bygninger, og de ynder også at sidde på tagryggene på husene.

Her efterlader de ekskrementer, og de efterlader også reder og evt. døde unger i de hulrum, hvor de har ynglet. Der findes forskellige måder at holde dem væk fra bygninger, f.eks. ved opsætning af hønsenet eller udsmøring af duepasta, der er en klæbrig masse som duerne ikke kan lide. Sagen er, at problemet bare flyttes til et andet sted. Tidligere var det det almindeligt, at folk med haver havde mindre duehold, hvor de blev brugt til brevdue konkurrencer og udstilling af særligt smukke individer.