Fanø Free Folk Festival og Noisy Beehive præsenterer en særlig dobbeltkoncert i vandtårnet

 

Man kan glæde sig til en aften med to koncerter, hvor meditativ oud og gribende vokalmusik mødes i et stemningsfuldt lydlandskab i Brønshøj Vandtårns klangfulde rum. Det sker søndag aften kl. 19-21.

Fanø Free Folk Festival og Noisy Beehive præsenterer en særlig dobbeltkoncert med den egyptiske oud-virtuos Aly Eissa og den dansk-kurdiske sangerinde Luna Ersahin, kendt fra AySay.

Aly Eissa inviterer publikum med på en meditativ rejse gennem ét langt, improvisatorisk værk, hvor oud’en bliver en levende, åndende organisme.
Luna Ersahin smelter tyrkisk/kurdisk folkemusik sammen med moderne nordiske udtryk i en dybt personlig og poetisk vokalmusik.

Arrangeret af Fanø Free Folk Festival, Noisy Beehive og Brønshøj Vandtårn

Aly Eissa (f. 1993) er autodidakt oudspiller, komponist og improvisator fra Cairo. Han er oplært af komponistlegenden Abdo Dagher og oud-virtuosen Hazem Shahin. Siden 2012 har han optrådt solo og i ensemblesammenhænge, og hans musikalske univers er kendt for sine forvrængede, meditative stemninger. PS: Overlevere fra hans første koncerter anbefaler varmt oplevelsen.

I The Fruit Fly præsenterer Aly Eissa én lang, sammenhængende komposition – en meditativ rejse gennem repetitive motiver og ekspanderende melodiske landskaber. Inspireret af frugters enkle, ofte oversete skønhed, hylder stykket livets flygtige glæder og øjeblikke af stilhed.

Luna Ersahin er en af de mest markante stemmer på den danske musikscene og kendt for sin kompromisløse og rørende skildring af det at være kurdisk/dansk kvinde i Danmark. Med sit band AySay har hun tryllebundet publikum på tværs af landegrænser – fra Roskilde Festival til Canada og Tyrkiet – og modtaget fire DMA’er og en Carl-pris.

Luna bringer den tyrkisk/kurdiske folkemusiktradition ind i vestlig kontekst og lader sprog og identitet smelte sammen i sine sange – sunget på dansk, tyrkisk og kurdisk. Musikken er både dybt personlig og universel.

Entré
80 kr.