Fix rendte ind i et nyt stort nederlag og har ikke vundet siden 24. september
Det er strenge tider for de rødhvide på Brønshøj Kirkevej. Ikke siden 24. september sidste år har holdet prøvet at vinde. Dengang var det med hele 6-2 over et af de andre bundhold SC Amager.
Krisen blev forstærket mandag aften, hvor Fix på hjemmebane blev slået i en meget målrig og ellers underholdende kamp med 3-6 efter 1-1 ved pausen. Det startede ellers godt for hjemmeholdet, da Andreas Ohmann efter 33 minutter bragte Fix foran 1-0. Men ØKF fik udlignet før pausen til 1-1.
I anden halvleg kom Fix igen foran, da Villads Kending scorede, men så fik ØKF en stærk periode, som gav hele fem scoringer. Det skete faktisk indenfor bare 20 minutter. Så var stillingen pludselig 2-6, og selvom det i sidste minut lykkedes for Morten Lauritsen at reducere, blev slutresultatet 3-6.
Næste gang Fix spiller er allerede på lørdag kl. 14, hvor CIK kommer på besøg i Pilesvinget.