Fix tabte til Nørrebro FF

Det kører slet ikke for Fix her i starten af sæsonen. Lørdag led de rødhvide sit tredje nederlag på stribe, da Nørrebro FF besejrede Fix med 2-1 i Mimersparken.

                                               

Ved pausen stod det 1-0, og den stilling varede indtil ti minutter før tid, så øgede hjemmeholdet til 2-0. Desværre hjalp det så ikke meget, at Sigurd Rechendorff fik pyntet på resultatet fem minutter før tid til 2-1.

Fix ligger nr. 11 med bare seks point for syv kampe. Næste opgave er lørdag den 2. oktober kl. 14.00 i Pilesvinget mod B.1960.