Fix viste sig flot frem til klubbens Fandag og klarede 0-0 mod topholdet CBS Sport

På papiret lignede det en kommende endefuld, da Fix lørdag havde inviteret til stor Fandag i Pilesvinget. De rødhvide skulle nemlig møde topholdet CBS Sport, der er på andenpladsen i den københavnske Serie 2. Men det lykkedes at komme ud af opgøret med uafgjort 0-0, og dermed spillede Fix sin tredje kamp, uden der blev scoret mod holdet.

Ikke fordi det ændrer så meget på stillingen, men alligevel må Fix glæde sig over fremgangen. Næste lørdag den 3. maj skal de rødhvide igen en tur til Kløvermarken, hvor Amalie venter. Den kamp fløjtes i gang kl. 12.00.

Og så var man ellers begunstiget af et ganske fint vejr, da man havde Fandag. En Fix tradition som er kommet for at blive.