Foredrag i Husumvold Kirke på fredag: Lene Matthies om veje gennem vanskelige tider
På fredag den 20. oktober kl. 14:00 kan man opleve et foredrag i Husumvold Kirke ved Lene Matthies
“Æ Chausses Mand og andre der banede Herrens veje”.
Lene Matthies oldefar var vejmand på Als i de vanskelige år efter 1864. Med to verdenskrige og brydninger mellem dansk og tysk vil Lene fortælle sin slægts historie. Om dem, der fandt veje gennem vanskelige tider – og gav en overset verdensarv videre til kommende slægter. I et Europa der atter lider under grænsekonflikter og krig.
Arrangementet begynder med en kort andagt ved sognepræst Stig Boel.
Det er gratis og alle er velkomne.