En plakat fra de lokale sportsklubbers eget kræmmermarked på Bellahøj for 30 år siden - husk i år foregår det i dagene 9. - 10. og 11. september !

                             

Denne historiske plakat fra de lokale sportsklubbers eget kræmmermarked på Bellahøj viser helt klart, hvem der lancerede markederne på Bellahøj marken. Det skete endda før 92, men netavisen ligger inde med plakaten, som er fra netop det år, hvor Danmark blev Europamestre i fodbold. Læg mærke til et par af topnavnene. Jodle Birge og Bamse – ja de forlod os jo for en hel del år siden.

Men nævnte kræmmermarked eksisterer den dag i dag – og fortsat med lokale sportsklubber bag. Traditionen med at lave markedet i starten af september holder fortsat. Og de penge der kommer ind går  stadig til de slunkne klubkasser. Så alle medarbejdere i de tre dage det hele står på er lokale frivillige, som gør det for deres klubber. Det er værd at bemærke. Ingen af de andre markeder har det formål.

Grundet pres udefra må det gode gamle kræmmermarked i dag kalde sig for Bellahøj Kræmmerfestival, da andre har taget betegnelsen Bellahøj Kræmmermarked, hvilket vi her på netavisen bestemt undrer os en del over. Kan man bare det ??

Men lad os nu i stedet glæde os til årets højdepunkt på Bellahøj, når det lokale marked går løs i dagene 9. – 10. og 11. september !