Husum spiller på Genforeningen torsdag mod Union

På torsdag den 1. april skal Husum spille sin første kamp i forårssæsonen. Det sker på Genforeningspladsen kl. 14 mod hjemmeholdet Union. Ikke nogen nem opgave men tænker man på Husums seneste kampe i efteråret, så viste pilen faktisk opad. Så lad os håbe de blåhvide kan følge op på det. Kigger vi på stillingen, ligger Husum temmelig sikkert i bunden af rækken, og det bliver meget svært hvis ikke umuligt at komme op i det forjættede land. Men som vi også har skrevet tidligere, så skal spillerne bare suge rutine til sig, så man er bedre rustet til næste gang, billetten til Danmarksserien indløses. Da de to klubber mødtes i efteråret i Husumparken, vandt Union med 2-0. Lad os håbe på bedre resultat på torsdag.

Og så skal man være opmærksom på, at Husum spiller første hjemmekamp på mandag, 2. påskedag kl. 14.00 i Husumparken mod KFUM, men det vender vi tilbage til.