Husumbokser indtager pladsen som nr. 40 i Verden !
Husumbokseren Hamza Hussein er gået ind som nr. 40 på WBC’s verdensrangliste – hvilket er ikke så lidt af en præstation efter hans kun ni kampe som professionel.
To med succes indenfor den professionelle boksning herhjemme, promotor Bettina Palle og hendes stærke kort Hamza Hussein.
Hamza Hussein, den 25-årige danske bokser, har opnået en imponerende bedrift med denne placering – en anerkendelse, der kommer hurtigere end forventet med så få professionelle kampe. Hussein, der kun havde otte amatørkampe, sikrede sig WBC International Silver-titlen i en solid præstation mod den erfarne finske bokser, Niklas Räsänen. Denne sejr har været afgørende for, at han nu er blandt verdens bedste boksere.
For Hamza Hussein er det hele stadig en smule surrealistisk, selv siger han: – Jeg har altid troet på det og haft det som mål, men at jeg allerede efter min niende kamp er kommet på verdensranglisten, er noget, jeg ikke turde håbe på. Det er vildt, siger han med et smil.
Hamza er også dybt taknemmelig for den tillid, han har fået af sin promotor. – Jeg er taknemmelig for, at Bettina Palle har troet på mig og turde give mig chancen allerede. Nu skal jeg arbejde videre på de ting, jeg kan gøre bedre, siger han.
Hamzas promotor, Bettina Palle, har været en central figur i hans rejse og valgte at lade den unge bokser møde den rutinerede Niklas Räsänen i sin første titelkamp. Det viste sig at være et klogt valg, da Hussein sikrede sig en klar sejr og dermed kunne tage WBC International Silver-titlen.
SIDSTE: Promotor Bettina Palle har netop meddelt, at Hamza Hussein er gået ind på Europaranglisten som nr. 30 !!
Her vinder Hamza Hussein den titel, som giver ham en plads som nummer 40 i verden.