Pejsegaarden udsætter sit store show til den 30. oktober

                  

 
– Vi havde gjort klar til det helt store show med Stine og Martin den 27. marts. Men på grund af COVID-19, så ser vi os nødsaget til at flytte arrangementet til den 30. oktober. Sådan lyder den helt aktuelle besked fra Pejsegaarden, og årsagen behøver ikke de store forklaringer.
 
– Selvom vi i denne tid kunne have ekstra brug for at mødes og få brugt lattermusklerne, så er det ikke forsvarligt af os at gennemføre Revy & Dinner show med Stine og Martin på Pejsegaarden den 27. marts.
Fortvivl dog ikke! Vi flytter blot arrangementet til den 30. oktober 2020.
– Uanset hvor man kigger i historiebøgerne, så kan man se, at efter en tung tid, så har vi brug for at komme ud og have det sjovt. Det er vi helt sikre på også vil være tilfældet efter denne nedlukning af samfundet. Derfor er det oplagt at have noget at se frem til. Showparret Stine & Martin er jo især kendte for, at få deres publikum i festhumør.
Alle billetter der er købt til den 27. marts gælder til den 30. oktober. Skulle man ikke være interesseret i at deltage alligevel, kan man få sine penge refunderet ved skrive til info@pejsegaarden.com senest den 1. april. Vi beder dog om tålmodighed i forhold til tilbagebetalingen, da der er mange ændringer i hverdagen for øjeblikket.
Så vi glæder os alle fire til den 30. oktober og siger på gensyn til en festlig aften, siger Stine, Martin, Ronnie & Nikolai.