Mr. Smørhullet abdicerer efter 50 fantastiske år på Smørumvej

Fredag den 9. januar bliver en på mange måder stor og mærkelig dag for Smørhullets forstander Jesper Puch Hansen. Om 11 dage fylder han nemlig 70 år, og samtidig går han på pension efter 50 år i den populære institution på Smørumvej.

Vi bad Jesper om en rundtur i Smørhullet, og den var både varm og hjertelig hvor end vi dukkede op ..

Jesper Puch Hansen hører under kategorien “det grå guld”, så det er unægtelig et tab for Smørhullet, at han nu holder op. Men selv holder han på, “at ingen er uundværlig”, og derfor håber han, at 50 års tro tjeneste føres videre i den gode ånd, der hersker i dag.

– Det der nok har optaget mine tanker mest det sidste halve år er, hvem der skal følge efter. Flere af mine nærmeste medarbejdere er blevet spurgt, men ingen har meldt sig, så min efterfølger skal findes udenfor Smørhullet, siger den afgående forstander til netavisen, da vi en eftermiddag i sidste uge kiggede forbi på Smørumvej. – Jobbet indeholder jo også en masse administration, og det tager tid. For mit vedkommende har det dog ikke været en belastning, simpelthen fordi jeg har levet og åndet for det her. Faktisk kan jeg sige, at Smørhullet har været mit andet hjem – mit eget barn.

Alle havde tid til en lille snak ..

Det var en afslappet og ikke mindst helt afklaret Jesper Puch, vi mødte i de omgivelser, der har været hans liv gennem de sidste 50 år.

– Ja tænker jeg tilbage på første gang, jeg satte mine fødder her, så er der unægtelig gået en del år, siger han eftertænksomt. – Jeg havde en kammerat, som kom her meget, og han spurgte mig en dag, om jeg ikke ville med. Vi boede begge i Brønshøj, så det lå jo ikke langt væk. Og jeg må sige, at det lige fra starten tiltalte mig. Jeg kunne li’ miljøet og den atmosfære, der var. Så det blev til mere og mere, og snart var jeg ansat som 20-timers medarbejder uden uddannelse. Det var i en periode fra 1964-67, herefter var jeg uddannet og fortsatte – stadig som 20-timers medarbejder. I 1970 blev jeg afdelingsleder med 35-timers arbejdsuge, indtil 1975, hvor jeg blev konstitueret forstander med 40-timers arbejdsuge. Året efter blev jeg så forstander. Ja det er unægtelig lidt mærkeligt at blade tilbage i bogen, for alle de år er jo bare spænet afsted. Sikkert fordi jobbet har været spændende og udfordrende.

Man må imponeres over det aktivitet, der er i Smørhullet i dag – og som har været der mange, mange år ..

Et tilbageblik på de 50 år ..

Skal jeg nævne højdepunkter gennem de 50 år, så er det med at sortere, for der har været mange. Men lad mig nævne nogle eksempler.

Smørhullet var den første klub, der arrangerede skiture på alpin ski. Så vidt jeg husker var den første omkring 1974, hvor vi var cirka 20 medlemmer i Pamporovo i Bulgarien sammen med Brønshøj-Husum Ungdomshus. Siden har Smørhullet hvert år arrangeret skiture i skolernes vinterferie.

Vores berømte Discoteque hver fredag og senere også om tirsdagen var også en ting, som faldt i medlemmernes smag. Vi startede med en Eltra radiogrammofon, men det udviklede sig, og blev lidt af et tilløbsstykke med 3-400 festglade unge, der dansede og hyggede sig til Motown rytmer.

Det er med en vis begejstring, Jesper Puch sidder og blader i hukommelsen. Og man må lade ham, at der er sket mange spændende og epokegørende ting i de 50 år.

I 1986 blev Jesper og Smørhullet udpeget til at starte det første SSP lokalsamarbejde i København op i Brønshøj-Husum. Det har siden udviklet sig og er blevet styrket. Smørhullet blev også udpeget til at starte forsøg med udvidet lokalt samarbejde mellem Klub 348 og Brønshøj-Husum Ungdomshus, det som var en forløber til det senere bydelssamarbejde og opsøgende udegående arbejde i Brønshøj-Husum-Tingbjerg.

– Skal du have en æbleskive med, Jesper, lød tilbuddet fra de friske drenge ..

Jesper kommer også ind på Smørhullets traditionsrige juletræsfest, som hvert år er et tilløbsstykke med omkring 120 børn og forældre til risengrød og flæskesteg med sprød svær. Dette arrangement har de seneste år også budt på lodtrækning af flotte sponsorgaver på voksenbilletterne.

– Og lad mig så nævne vores danseaktivitet og opstart af Gipsy Dancers, hvor vi optrådte ved mange lejligheder, indskyder Jesper med et stort smil. – Vi havde også teateraktivitet med musicalen “Lenny”, som blev en stor succes. Vores tekstilværksted er med tiden blevet udvidet til et stort værksted, hvor der nu foregår mange slags aktiviteter med en utrolig stor søgning af børn og unge. Smørhullets køkken har gennem årene udviklet sig fra at bage kager til at være et sted, hvor man kan sidde ned og nyde sin hjemmelavede mad, og i vores træværksted holder mange af vore mere stille børn af at være, ligesom vi i salen har sportsaktiviteter, hvor ungerne kan få afløb for deres energi. I Vestskoven har vi rideaktiviteter, hvor vi hver uge kører fire ridehold afsted til Ledøje-Smørum rideskole med i alt 35 børn. Endelig skal jeg da også nævne, at vores garage udover at hjælpe med at reparere cykler og knallerter er et sted for unge, der i øjeblikket er uden skoletilbud eller arbejde kan komme om eftermiddagen. Det er et sted, hvor der er “højt til loftet”, og hvor unge med udfordringer kan begå sig.

Større og større, bedre og bedre

Vi nærmer os afslutningen på en hyggelig stund med Jesper Puch, som gennem de mange år er blevet en institution i sig selv i den populære fritidsklub.

– Børnene i Smørhullet har altid været mine børn, og jeg kommer til at savne dem, siger Jesper ..

Fra han startede i Smørhullet i 1964 og til nu er stedets lokaler 4-5 doblet i areal og klubbens medlemsantal steget til mere end 300 medlemmer.

– Men selv om vi har mange medlemmer, er det vigtigt, at vi hele tiden kan skabe tætte relationer til det enkelte medlem og til deres forældre, siger Jesper.

– Vi har mange forskellige medarbejdere, der hver forstår at udnytte deres potentialer til gavn for vores medlemmer, så der både er plads til de stille og indadvendte og til dem, der er mere fut i. Der har altid været rum og plads til de børn, der har tendenser til ADHD, Autisme og Aspergers, og det vil der altid være.

Jesper får også den afsluttende bemærkning:

– Jeg vil gerne gennem 2700-netavisen sige tak til de mange og mangfoldige medarbejdere, der har lagt deres arbejde i Smørhullet og været med til at gøre stedet til den gode klub, den er.

Personligt har jeg lært meget af dem, og jeg håber, at de har lært meget af Smørhullet.