Igen skuffende resultat for Brønshøj - hvad sker der dog ?
Når man har ligget så godt placeret som BB i 3. division og tilmed for nogle uger var på førstepladsen, så er det altså ikke godt nok, at man nu nærmest smider pointene væk.
I hele tre hjemmekampe har de sortgule kun hentet sølle tre point efter tre uafgjorte kampe, og med nederlaget ude mod Holstebro, har BB ikke vundet en sejr i de seneste fire kampe. På den måde så krakelerer placeringen i toppen af rækken. Lige nu er Brønshøj på tredjepladsen – overhalet af en anden århusiansk klub VSK, mens Brabrand fortsat fører uanset resultatet i søndagskampen mod Avarta i Rødovre.
Kampen mod Odder var ikke hverken velspillet eller underholdende. Jyderne bragte sig foran 1-0, men heldigvis fik BB udlignet ved Aga Öcal. Begge mål faldt i anden halvleg.
Igen havde BB over 1000 tilskuere på plads, og endnu engang forlod de skuffede Tingbjerg Ground. Næste opgave er ude mod Lyseng, som faktisk gav Sundby en pæn endefuld på 4-1 på Amager. Ja hvad skal man efterhånden tro – det kan jo godt blive en vanskelig opgave eller hvad ?