Jazz Lounge 2023 i Pilegården

På torsdag den 16. februar kl. 14-16 er der atter Jazz Lounge i Pilegården.

Hver 2.-3. torsdag i måneden genlyder caféen af swingende jazztoner, når en rytmegruppe bestående af en god håndfuld jazzmusikere kigger forbi og inviterer udvalgte gæstesolister til at gøre dem selskab på scenen.

Repertoiret: Håndplukkede jazzstandarder fra den amerikanske sangbog i swingstilen tilsat bossanova og sambarytmer. Alt sammen krydret med improvisation. Stemningen er afslappet og humøret er højt.

Jazz Lounge-bandet spiller typisk to sæt og inviterer 1-3 solister til at gøre dem selskab på scenen ved hver koncert.

Jazz Lounge 2023 – torsdage kl. 14-16:

16. februar

16. marts

13. april

11. maj

Fri entré