Jazzaften i Pilegården på lørdag kl. 19.30-22.00
Bandet blev grundlagt i 1996 og har siden spillet over 1000 koncerter lige fra British Columbia over Bornholm til Sydkorea. Hvad enten der er tale om festivaler, jazzklubber eller andre spillesteder, udstråler bandet altid spilleglæde.
De har udgivet seks albums og finder inspirationen i navne som Jon Cleary og Dr. John, The Meters og Fats Domino og spiller klassikere som “Hey Pockey Way”, “Somethin you Got”, “Little Liza Jane”, i egne originale arrangementer med en kant, nerve og humor som man ikke finder hos andre bands. Dertil kommer bandets egne numre, som lægger sig op af forbilledernes stil, men samtidig peger fremad og viser, hvordan det kan lyde, når Danmark møder New Orleans i 2023.
Jazz Five udgav i vinteren 2022 det sjette album “In The Meantime…”. Et skønt miks af New Orleans, R’n’B, soul, blues og funk.
Brønshøj Copenhagen Jazz Club har arrangeret aftenen med støtte fra Københavns Musikudvalg.
Entré kr. 60,00 for medlemmer og kr. 100,00 for ikke-medlemmer. Billetter købes i døren.
Afholdes i Kulturhuset Pilegården, 1.sal