Kæmpe skuffelse for Brønshøj tabte 0-2 til Avarta på Tingbjerg Ground

Det ser ikke godt ud vor bydelens fodboldflagskib. Nederlaget lørdag eftermiddag til Avarta var dyrt på den måde, at de to klubber nu har samme pointtal i rækken. Heldigvis ligger BB med den bedste målscore lige over stregen, men tre klubber ligger på 20 point, og det brænder stadig under hvepsene.

Efter 0-0 ved pausen kom der lidt mere liv i kludene efter pausen. Faktisk med ganske gode takter til hjemmeholdet. Men effektiviteten mangler foran mål. Og så skete det, som ikke måtte ske, gæsterne bragte sig foran 0-1 efter en times spil. Det var på et tidspunkt, hvor BB faktisk havde presset Avarta, at de grønblusede pludselig slog kontra.

De sidste 20 minutter af kampen pressede BB yderligere på, men stadig uden scoring, Og så fik Avarta igen scoret på en kontra efter 90 minutter til kampens slutresultat 0-2.

Vi behøver ikke dvæle mere i kampens vigtighed. Hvert point i denne slutfase er livsvigtigt. Så skuffende og trist for de sortgule at tabe en kamp som denne.

På næste lørdag får BB besøg af FC Roskilde, og også her gælder det dyrebare point. Roskilde er et af de hold, BB skal klynge sig til, hvis endnu en sæson skal sikres i divisions fodbolden. Roskilde vandt fredag 2-1 over Vanløse på to mål i de sidste 10 minutter. Så de er til at tale med !!